mandag den 13. februar 2012

Nyt til konen selv.

Jeg har sorteret grundigt ud i mine bluser, toppe og t-shirts. Mange af dem led af fænomenet : selv om man lige har været i bad, taget deo. på og taget den ny vaskede t-shirt fra skuffen, så en times tid efter man er ankommet på jobbet og man selv og t-shirten bliver varmet lidt op, begynder det at lugte- ja af sved det sidder i stoffet og kan ikke vaskes ud. hmmm Den første top er kommet ud af maskinen og er ganske fin, men.....
Det skulle jo have været denne nye model fra stof og stil.
Den blev syet og prøvet med bælte tørklæde andre bukser under og lige meget hvad så
lignede konen her: En smalstribet zebra som var blevet lidt for bred om hoften. (Ja det med hoften kan da godt være, men blusen gjorde det ikke bedre). på fotomodellerne i kataloget ser det ud som om der er god vidde i ærmerne, hmm der hvor mine arme kom ud så det ud som om zebraen havde fået en hudsygdom (stoffet var spilet godt ud så striberne blev endnu smallere). Havde lige glemt at mine arme ikke er spagetti stråtynde som modellernes.
Ja, så måtte den klippes fra hinanden og laves til en top.

Her er en lille bunke som skal laves til toppe, t-shirts og bluser.
Stoffet til toppen er fra stof og stil, mønsteret er selv konstrueret.

Kathrine

torsdag den 2. februar 2012

Dejlig uld- sweater

Cecilies nye sweater er færdig-vasket og klar til brug.
Den er strikket i superwash uldgarn (vital fra hjertegarn) og opskriften er her jeg har dog strikket den som sweater.
Den er med rundt bærestykke og  skal derfor kun lige syes sammen under ærmerne.
Den er strikket i str. small og jeg har brugt 9 nøgler til bundfarven.

søndag den 29. januar 2012

Styr på pindene

Lørdag var jeg inviteret til tøse -hygge- strikke aften hos Karin.
Jeg måtte lige have en lille gave med som passede til anledningen. Det blev til et etui til rundpinde.
Efter en dejlig middag, hev vi nørklerierne frem og der blev hygget og sladret og snakket opskrifter og garn.
(og spist lækker kage). Så tak til alle pigerne for en hyggelig aften. :)

Måske jeg skal feje for egen dør!

Og tak til Filihunkat, som jeg har fået mønsteret til rundpindeetuiet af og som laver de mest fantastiske etuier.

søndag den 22. januar 2012

Computer taske


Frederik har et stykke tid måtte hive lidt i mor her for, at få hende i gang med at sy en computer taske til hans bærbarcomputer.
Den er pyntet med stjerner og turkis for turkis er Frederiks absolutte foretrukne farve.
Den næste skal sy`s af det her.

lørdag den 21. januar 2012

QR-code

Dette er Syslefeen`s QR-code.

Man ser dem alle vegne disse, sort/hvide firkaner, qr codes. Hvis man har en app. i sin telefon kan man "reade" den og den linker direkte til en hjemmeside, blog eller lignende.
Jeg har været i gang med, at lave QR- coder. Hvad de skal bruges til må du vente med at se.
Det til venstre er broderet og linker til Cecilies Facebook side (Jo, jo det virker skam).
Det til højre er Frederiks fulde navn og tlf.nr. jeg har printet det ud på transfer papir og strøget det på stof (husk at spejlvende).
Her kommer så en vejledning til hvor og hvordan man gør (ganske gratis). link til siden kommer nederst.


Start med at kopierer http- adressen til det du vil linke til.

Vælg yderst til Venstre typen af side. (facebook, url, eller bare en tekst).
Sæt adressen ind. (den du startede med at kopiere).


Nu er din QR- code vist til højre i billedet og du kan downloade og lave sjove ting.
Siden du kan bruge er her.

søndag den 15. januar 2012

En gammel 80èr model


I mine "gemmer" fandt jeg et gammelt skjortemønster fra 80érne.
Det skulle altså lige afprøves (igen), har syet efter det første gang i det årti det er designet i, men den er da ret fantastisk. Knapperne er stofbetrukne, det ser efter min mening lidt mere eksklusivt ud en plastik alternativet. skjorten har manchetter og dobbelt skulderbelægning.



Billedet er ikke så godt, det er ret svært at fotograferer sidst på eftermiddagen (i halvmørke) med mit lille lommekamera.
Stoffet er fra stof 2000 og har jeg erfaret lige nu på udsalg til halv pris. Øv skulle have ventet med at handle.

søndag den 8. januar 2012

Hjemmestrikkede sokker.



Hjemmestrikkede strømper er dejlige i den kolde tid. Her er de første 3 par strømper jeg har strikket.
Grundopskriften er her og snoningerne er fundet her.
Nu er der en sweater til datteren på pindene, håber hun kan lide farverne!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...