søndag den 29. januar 2012

Styr på pindene

Lørdag var jeg inviteret til tøse -hygge- strikke aften hos Karin.
Jeg måtte lige have en lille gave med som passede til anledningen. Det blev til et etui til rundpinde.
Efter en dejlig middag, hev vi nørklerierne frem og der blev hygget og sladret og snakket opskrifter og garn.
(og spist lækker kage). Så tak til alle pigerne for en hyggelig aften. :)

Måske jeg skal feje for egen dør!

Og tak til Filihunkat, som jeg har fået mønsteret til rundpindeetuiet af og som laver de mest fantastiske etuier.

søndag den 22. januar 2012

Computer taske


Frederik har et stykke tid måtte hive lidt i mor her for, at få hende i gang med at sy en computer taske til hans bærbarcomputer.
Den er pyntet med stjerner og turkis for turkis er Frederiks absolutte foretrukne farve.
Den næste skal sy`s af det her.

lørdag den 21. januar 2012

QR-code

Dette er Syslefeen`s QR-code.

Man ser dem alle vegne disse, sort/hvide firkaner, qr codes. Hvis man har en app. i sin telefon kan man "reade" den og den linker direkte til en hjemmeside, blog eller lignende.
Jeg har været i gang med, at lave QR- coder. Hvad de skal bruges til må du vente med at se.
Det til venstre er broderet og linker til Cecilies Facebook side (Jo, jo det virker skam).
Det til højre er Frederiks fulde navn og tlf.nr. jeg har printet det ud på transfer papir og strøget det på stof (husk at spejlvende).
Her kommer så en vejledning til hvor og hvordan man gør (ganske gratis). link til siden kommer nederst.


Start med at kopierer http- adressen til det du vil linke til.

Vælg yderst til Venstre typen af side. (facebook, url, eller bare en tekst).
Sæt adressen ind. (den du startede med at kopiere).


Nu er din QR- code vist til højre i billedet og du kan downloade og lave sjove ting.
Siden du kan bruge er her.

søndag den 15. januar 2012

En gammel 80èr model


I mine "gemmer" fandt jeg et gammelt skjortemønster fra 80érne.
Det skulle altså lige afprøves (igen), har syet efter det første gang i det årti det er designet i, men den er da ret fantastisk. Knapperne er stofbetrukne, det ser efter min mening lidt mere eksklusivt ud en plastik alternativet. skjorten har manchetter og dobbelt skulderbelægning.



Billedet er ikke så godt, det er ret svært at fotograferer sidst på eftermiddagen (i halvmørke) med mit lille lommekamera.
Stoffet er fra stof 2000 og har jeg erfaret lige nu på udsalg til halv pris. Øv skulle have ventet med at handle.

søndag den 8. januar 2012

Hjemmestrikkede sokker.



Hjemmestrikkede strømper er dejlige i den kolde tid. Her er de første 3 par strømper jeg har strikket.
Grundopskriften er her og snoningerne er fundet her.
Nu er der en sweater til datteren på pindene, håber hun kan lide farverne!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...