søndag den 30. juni 2013

Nu skal der slappes af med strikketøjet



En festlig afslutning på en ferieuge med rengøring, madlavning og gæster.
De unge mennesker kom forbi på en kort visit. Super hyggeligt, nogle med energi andre var meget brugte og trætte.


Besøget var hurtigt overstået, men skønt at de nyslåede studenter kiggede ind ;) 

Nu vil jeg slappe af resten af eftermiddagen, med mit strikketøj som har ligget uden ret meget opmærksomhed den sidste uge.

God eftermiddag
Kathrine



torsdag den 27. juni 2013

initiativ for liv


Morten Emil (vores mellemste) blev student i går :-)
Han havde nogle overvejelser omkring huen. Hvis der skulle en hue til skulle den være fra
 INITIATIV FOR LIV. Initiativ for liv er en non profit forening som støtter verdens fattige børn med skolepenge/uddannelse.
Huepengene for 2013 IFL huerne går til børn og unge i Liberia, der ikke er kommet i skole pga 14 års blodig borgerkrig- og genopbygningen efter den.
Et rigtig godt valgt som Mor her er stolt af. (huen er måske ikke af samme kvalitet som de andre huer, men som sønnen siger: den skal max. bruges en uge). Godt tænkt!


Tænk på andre
Kathrine

lørdag den 22. juni 2013

Herrestrik


I dag er vejret lige til en striktrøje. 
Så frem med kameraet, der skal lige sikres et par billeder inden manden min kan lune sig i den nye trøje.
Strikket på
 pind: 3½
garn: Blackhill højlandsuld farve: Åbent hav
opskrift: Sir Lancelot (garnet er tyndere, men jeg har valgt større størrelse og tilpasset lidt efterhånden).


Og så er der nyt på pindene. (farven er ikke godt gengivet). Jeg strikker med to tråde og to farver.

God Sankt Hans
Kathrine


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...