fredag den 29. juli 2011

sommerdage i Saltum og omegn.



Middelalderdage ved Voergaardslot.
selv om der har regnet rigtig meget denne sommer har der også været dejlige dage med masser af solskin.
sådan en dag valgte vi, at tage en tur forbi Voergaardslot til middelaldeerdage. det kan bestemt anbefales at kigge forbi hvis man er i området i middelalderdagene. Frederik (som er 10 år) var meget betaget af ridderne som fejdede og sloges på bedste middelalder vis. Mor her var mest optaget af boderne som solgte garn, uldstof m.m. Der blev dog kun købt lidt knapper fra Nepal. (historien går på, at det er en dame som tager dem med hjem fra Nepal og sælger dem til støtte for et børnehjem i Nepal).
Frederik fik købt en bue, pile og et fint pels kogger. Det er han vældig glad for.

Rubjergknude fyr.


I dag tog vi turen op til Rubjerg knude fyr, en hel ørkenvandring, mente de store. men flot, flot udsigt og utroligt som naturens kræfter kan æde sig ind i landskabet. For ca. 14 år siden var vi på samme sted og vi kunne da ikke se havet, da der var en stor sandbunke mellem havet og fyret.


søndag den 17. juli 2011

Luxembourg tur/retur.


Datteren skulle hjem efter et år i Luxembourg, så tidligt fredag morgen startede vi bilen, hentede veninden i Aalborg og vendte snuden syd på.
Sent fredag eftermiddag ankom vi så til Steinfort og blev taget godt imod af Cecilie og aupair familien.
Lørdag morgen fik vi Cecilies ting pakket i bilen og turen gik mod Luxembourg by, hvor vi var på sightseeing og shopping hele dagen. Lørdag aften blev bilen vendt nord på og vi ankom meget trætte vel hjemme tidligt søndag morgen.











søndag den 10. juli 2011

Yndlings modellen!








Et lækkert stykke Jersey fra tøjfirmaet container er blevet til min yndlings sommerkjole. Lige de farver jeg holder mest af, lilla,lilla og lilla. Modellen her har jeg syet rigtig mange af, denne her bliver garanteret ikke den sidste.
Mønsteret er fra Onion og rimelig simpel at gå til.

lørdag den 9. juli 2011

Accessories til småpiger.





Sidst i næste uge går turen til Luxembourg !
Der skal lidt gaver med til et par søde små piger.
En sommerhat og en lille pung til ispenge. Ja der måtte laves tre hatte, for den første kunne jeg selv passe, ved ikke lige om det er stilen til voksne?
Den første er tegnet til str 54, men den er nu noget større.
Mønstret er hentet helt gratis på Ottobre's hjemmeside. Jeg anbefaler at man syr størrelsen mindre end den man skal bruge, så passer den bedre.

torsdag den 7. juli 2011

Hvad skal det blive til?




Er lige kommet hjem, har været på turne rundt til de forskellige stofbutikker i området.
Her et lille udvalg af det jeg kom hjem med.
Hvad skal det så blive til? Ja det er lidt spændende, håber jeg når et stykke hen i projektet i aften.

tirsdag den 5. juli 2011

Pindene er taget ud.







Så blev pindene taget ud. Skal lige finde ud af hvad der skal i som "knap".
På billederne ser farven grå ud, men i virkeligheden er den blåviolet.

Opskriften var lidt svær at tyde, men det lykkedes, med rende masker og kiler.
Opskriften er fra Geilsk, men jeg har den fra et Hendes Verden. (findes på hjemmesiden under strik). Garnet er 75% lammeuld og 25% silke fra Holst garn (kan købes på nettet). Den er lidt stor i str. Men det er vidst generelt for Geilsk opskrifter. Lækker blød og tynd (kan ikke holde ud hvis det kradser).




søndag den 3. juli 2011

Endnu en !




Et besøg hos stof 2000 som havde udsalg og endnu en sommerkjole måtte der til. Ja, det var umuligt at lade være, jeg skulle egentlig bare have haft en rulle tråd.



Tror fluks jeg kaster mig ud i en mere.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...