lørdag den 18. januar 2014

Tøj til Siljes Bratz


Jeg har leget lidt, og fået kreeret et sæt tøj til min nieces Bratz dukker. Hæklet hue, syet T-shirt med "bling" og bukser med jeans detaljer. Energi tilført, første projekt er færdig gjort. :) Jo dukketøjet har ligget et stykke tid uden at være helt færdigt, jeg manglede nemlig velcro bånd. Jeg er fristet til at sy en kjole også, men har ingen glitter stof! Alt den slags er ryddet ud, efter min egen datter stoppede med at lege med dukker. Måske jeg skal en tur i stof og stil en af dagene !!!! for det er sjovt at lege med dukker.

Rigtig god aften
Kathrine

søndag den 12. januar 2014

Et evigheds projekt


Jo, jo jeg er her endnu.
Eksamen er vel overstået og jeg er vendt tilbage til mit job og der er igen tid til mine foretrukne fritidssysler. Jeg har gang i mange projekter, men ingen er helt færdige eller klar til at vises frem her på bloggen. Jeg fik dog lige lyst til at vise et billede af den første stak oldemor firkanter som skal suppleres med ca. 300 mere :o, inden de forhåbentlig ender som et slumretæppe. 
Der er så mange ting jeg gerne vil lave, så jeg er startet lidt her og der, uden at noget er blevet helt færdigt. Jeg får energi, overskud og en følelse af tilfredshed når noget gøres helt færdigt, så hvis det er den følelse jeg går efter, er jeg nok nødt til at starte et andet sted end ved "oldemor`s" slumretæppe. 
Jeg arbejder på at der i den nærmeste fremtid kommer flere indlæg her på bloggen med færdige syslerier, så energien kommer i top. 

Rigtig godt nytår
Kathrine

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...