søndag den 8. januar 2012

Hjemmestrikkede sokker.



Hjemmestrikkede strømper er dejlige i den kolde tid. Her er de første 3 par strømper jeg har strikket.
Grundopskriften er her og snoningerne er fundet her.
Nu er der en sweater til datteren på pindene, håber hun kan lide farverne!

fredag den 30. december 2011

No. 1

Min  Nye Jakke.
Mønsteret er det her og stoffet er bomuldssatin (lidt blank med let stræk) købt hos stof 2000. knapperne er de her.
Størrelserne er store, måtte sy noget ind, og nej jeg har ikke tabt mig her i julen.

Der er lommeklapper, som oprindelig skal kantes med skråbånd, jeg har brugt tittekanter i stedet.


No. 1 fordi den er syet på min fine nye maskine, som jeg fik til min fødselsdag først i december.
Min mand havde simpelhen byttet den gamle maskine til denne fine nye uden jeg opdagede det. Og så er det først nu jeg har haft tid til rigtig at prøve den af. Den laver så fine knaphuller juhuuu den "gamle" var ikke god til knaphuller.


torsdag den 8. december 2011

Ballon bukser til Johannes.

Min niece Marie har ønsket sig et par hjemmesyede bukser til sin dejlige dreng Johannes.
Nu har Tanten fået syet et par (håber de passer).
Der er baglommer og uglepynt.




søndag den 27. november 2011

Underslyngel

Min strikkede nederdel, underslyngel fra geilsk, er færdig vasket og klar til brug.
Den har ligget meget længe kun manglet elastik i taljen, men selv om resultatet er blevet godt og nederdelen er rigtig fin, er det det mest kedelige strik jeg har prøvet længe.
Men nu kommer der sus i skørtet.

Der er pyntet op til jul her på bloggen, inspireret af hende her .
Dog er jeg ikke så stor en "haj", at jeg kan få det til at sne.

onsdag den 16. november 2011

Varme hænder.

Så blev det første par vanter færdig.
Og jeg er så hoppet på bølgen med vanter strikket i 3 etaper. Hver fredag kommer der en ny del af opskriften.
Jeg er dog lige startet og når sikkert ikke de 2 første dele inden 3 og sidste del kommer på fredag.
Du kan finde opskriften til S.I.Fs hemmelige luffer her Del 1 og Del 2
De vandrette masker voldte mig dog lidt problemer, men hjælp fandt jeg her .

torsdag den 3. november 2011

Den yngste i sit nye "Dress".

Den unge mand i sit nye "dress" endelig tog mor sig sammen til at sy lynlås i trøjen.
Frederiks kommentar: Det er bare dejligt at have på, det sidder som om det er skræddersyet til mig.
Lige i plet til, at mor her saaaaagtens kan overtales til at sy og strikke mere til den unge mand.
Trøjen er strikket i en lækker merino uld som ikke kradser og som kan vaskes i maskinen
 (arwetta strømpegarn).

tirsdag den 1. november 2011

Dejligt at komme hjem til.

Posten har været med en dejlig pakke, fyldt med garn.
Glæder mig til at komme igang.
Jeg skal dog lige være færdig med et par andre projekter, inden jeg tager hul på de nye nøgler.
Kan næsten ikke vente.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...