fredag den 11. januar 2013

søndag den 6. januar 2013

Pudekamp med DIY


Julen skal jo "bæres" ud her på Hellig trekonger, så derfor er der pudekamp her hos mig. ;)
Jeg havde jo været så "letsindig", at sy julebetræk til min nye hynde på køkkenbænken og til puderne til stolene ooogggg dem der bare er mest til pynt, det giver lidt arbejde ved symaskinen igen nu hvor julen er overstået.
Jeg synes faktisk det er ret så hyggeligt og sjovt, at lege med, meeen det må jo ikke trække for længe ud, da vi ikke gider se på julerødt mere.

Jeg er dog nået et lille skridt nærmere til at den røde kan hvile et års tid. Her over er et lille kig på puderne til stolene og nedenfor en DIY på puder med pipingbånd og usynlig lynlås.

Sådan syes puder med pipingbånd og usynlig lynlås.

Mine puder er 40 X 40 cm og i de mål klipper jeg også stoffet (uden sømrum ellers bliver betrækket for stort). 
Kanterne overlokkes/zigzagges og der syes pipingbånd på hele vejen rundt.
Derefter syes et stykke ind i begge sider (min lynlås er 30 cm, så jeg har syet 5cm + 1cm ind i begge sider, den ekstra cm fordi man ikke kan sy hele vejen på en usynlig lynlås).
Nu skal lynlåsen syes i.
Lynlåsen syes på ret mod ret.
"vrik" tænderne til side
 og sy så tæt på dem så muligt, dog uden at sy ind i dem.
Sy så langt ned mod glideren som det lader sig gøre
og start så i den anden side.
Få lidt hjælp af nåle til at holde lynlåsen på rette sted.
Lynlåsen skal være åben når der syes.

Lad strygejernet arbejde inden sidste trin.




Sæt nåle i (fra den side hvor du kan se sømmen fra
pipingbåndet).
Sy nu oven i den synlige søm,
husk at åbne lynlåsen et stykke, ellers bliver det svært ;)

Det eneste som kan ses af lynlåsen er "hængeren", god fornøjelse.
P.s. Send mig gerne et link af dine fine puder.

tirsdag den 25. december 2012

Til min stakens moster i Sverige



Min stakens moster (som hun kalder sig) i Sverige har ønsket sig billeder af mit hjem klædt i julepynt. Jeg har forsøgt mig med at afslå pga. dårligt lys, men det tager hun ikke for gode varer, så her er lidt billeder.



Glædelig Jul (specielt i sverige)

Kathrine (niecen)


søndag den 23. december 2012

Sne på min rude


Her i Aalborg`s omegn er det et fuldstændig vildt vejr. Som det ses på billedet kan vi ikke se ud af rudernede, de er helt sneet til  (godt jeg ikke brugte tid på at pudse dem i går). Mit julepude projekt er fuldført, så nu kan vi sidde dejlig blødt og spise julemiddag. Som så mange andre i blog land har jeg også foldet julestjerner, dem der ses i vinduet er foldet i designark fra Panduro, det var dog svært i det kraftige papir, har siden foldet i designark fra Søstrene og det var meget nemmere.

God jul
Kathrine

tirsdag den 18. december 2012

Sneak peak på mit Juleprojekt


Her skal man sidde godt og blødt til jul. Jeg er ved at opgradere køkken siddepladserne, men der er lige lidt mere syning før jeg er færdig, så i får lige et sneak peak.

Så har jeg været så heldig at vinde igen og igen se her og her ;)

onsdag den 12. december 2012

Lidt til kollegerne


En af mine kolleger fik en overraskelse en helt almindelig dag. Hendes mand havde nemlig købt en Iphone 5 til hende. Ja så heldig, jeg kom hjem fortalte min mand historien og at jeg havde lovet at sy et etui til hende. Min mands svar var: "så kan du godt sy to, for jeg har bestilt en til dig også". :O
Jeg har i første omgang kun lavet det ene. Sort hør, sort/hvid bomuld,neon tråd og elastik.

En anden kollega har ønsket sig et vendespil som hun skal bruge til en julegave.
Det er til en pige, så pink selvfølgelig. Der er 16 brikker se mere her.

God aften
Kathrine


tirsdag den 27. november 2012

Er jeg inde i en stime :)


Hvor heldig kan man være? Jeg har vundet IGEN, se den skønne præmie.
Glæder mig til den kommer :) Måske jeg skal bruge aftenen på, at skrive kommentarer til alle de lækre Give away`s som findes her i blog-land, for jeg er vist inde i en stime. ;)

Heldige hilsner
Kathrine

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...