Viser opslag med etiketten Hæklerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklerier. Vis alle opslag

søndag den 12. januar 2014

Et evigheds projekt


Jo, jo jeg er her endnu.
Eksamen er vel overstået og jeg er vendt tilbage til mit job og der er igen tid til mine foretrukne fritidssysler. Jeg har gang i mange projekter, men ingen er helt færdige eller klar til at vises frem her på bloggen. Jeg fik dog lige lyst til at vise et billede af den første stak oldemor firkanter som skal suppleres med ca. 300 mere :o, inden de forhåbentlig ender som et slumretæppe. 
Der er så mange ting jeg gerne vil lave, så jeg er startet lidt her og der, uden at noget er blevet helt færdigt. Jeg får energi, overskud og en følelse af tilfredshed når noget gøres helt færdigt, så hvis det er den følelse jeg går efter, er jeg nok nødt til at starte et andet sted end ved "oldemor`s" slumretæppe. 
Jeg arbejder på at der i den nærmeste fremtid kommer flere indlæg her på bloggen med færdige syslerier, så energien kommer i top. 

Rigtig godt nytår
Kathrine

mandag den 25. februar 2013

Z, U og T


Jeg er begyndt at hækle et Zig-Zag Tæppe i Uld. Et af de tæpper som man kan ligge og hygge sig under i sofaen. Måske jeg også kunne have taget "L" med, for det bliver vist et langtids holdbart projekt.
Den sorte skal være grundfarve, meeen der skal da lige et par striber ind. Jeg har ikke helt besluttet mig for farverne endnu, nu må vi se :)

P.S jeg mangler en del bogstaver i mit alfabet, jeg bliver vist nødt til at fortsætte ind i marts for at nå de 28 !

God eftermiddag
Kathrine

onsdag den 21. november 2012

Hæklede mini jule trommer DIY

Julen sig nærmer og lidt nyt pynt skal der til.
Har forgæves søgt med lys og lygte, på nettet, efter en hækleopskrift på juletrommer i mini format. Så derfor har jeg prøvet mig lidt frem og resultatet blev de her.


Opskriften kommer her

Hvid, blå, rød bomulds garn. Hæklenål nr.3, fyld og nål.

Hvid 
hækl 2 lm
1.r  6 fm i 2m fra nålen 
2.r 2fm i hver = 12m
3.r 1fm i første 2fm i næste =18m 
Skift til rød 
4.r 1 fm i de 2 første 2fm i 3 = 24m
Næste runde hækles i den yderste lænke = 24m
Skift til hvid og blå.(tråden trækkes på bagsiden).
5.r 5 hvid 1 blå =24m
6.r 2 blå,* 3 hvid, 3 blå*  osv. slut med en blå
7.r 3 blå * 1 hvid, 5 blå* osv. slut med 2 blå
8.r.skift til rød en omgang = 24 fm
næsterunde hækles i yderste lænke = 24 m
Skift til hvid
10 runde *1fm, 2fm sammen*
kom fyld i
hækl 2 fm sammen til toppen er lukket.
slut ved at bryde garnet og træk enden igennem de sidste 2 masker.
For at trommen får rette facon (og ikke ligner en marokkopude) hæftes enden ved, at sy ned i "hullet" helt igennem til bunden og tilbage igen, evt. et par gange, med små usynlige sting.
Så skal der bare en snor eller et bånd på og julen kan godt komme an.

God fornøjelse
Kathrine



tirsdag den 10. april 2012

Fødselsdags give away


I dag er det 1 år siden jeg oprettede bloggen her og "smed" det første indlæg ud i offentligheden.
Det skal da fejres med en give away.

Sådan deltager du:

1 lod for kommentar herunder
3 lod for kommentar og fast læser (nye som gamle).
5 lod for kommentar, fast læser og reklame på egen blog (brug billed ovenfor)/del på facebook.
Skriv i kommentarfeltet neden under hvor mange lod du deltager med.
OBS. hvis du ikke kommenterer fra egen blog, så husk en e-mail adresse så jeg kan få fat i den heldige.
Held og lykke

Der trækkes lod om denne notebook med blomster-pen.

Jeg er så spændt på om der er nogen som vil deltage! :O


I får lige et billede af "øve modellen", ja den blev lidt skæv såå



Kathrine



torsdag den 29. marts 2012

Med hæklede kanter


Ny tunika/kjole har forladt maskinen og hæklenålen. Modellen er ret simpel og jeg synes lige der manglede detaljer som gjorde den helt færdig. Så det endte med hæklede kanter.
Det blev også lige til et "regnbue" armbånd af de kendte perler fra Søstrene.
Stof og mønster fra stof og stil. Garn er merceriseret bomuld fra Marks &Kattens.
Så forestiller jeg mig lige en top og et par knælange gamacher i bredstribet sort og hvidt (hvis jeg kan finde stoffet) til at fuldende.

God aften
Kathrine

torsdag den 16. juni 2011

Nu er det slut.



Med denne stribe af hæklede punge i mindre udgave er det slut.
Der bliver ikke hæklet flere punge.
Hvor mange blev det egentlig til, 16 store og 6 små. Ja og så lige et par prøve modeller. Denne mindre udgave kan rumme et dankort, mønter og sedler og passer lige til den lille taske.
Næste projekt er i udviklingsfasen, et beskyttelses etui til min søns mobil.

mandag den 23. maj 2011

Hæklede punge






Lilla, lilla, lilla....Jeg er ret glad for det færdige resultat. Der skulle lige et par "øvere" til inden det blev helt perfekt.













tirsdag den 17. maj 2011

Hæklede punge 1 del.


Jo, jo der er gang i syslerierne.
Det skulle gerne blive til en stribe hæklede punge. Farveskalen, må indrømme at lilla er den farve jeg falder for, der er flest lilla men også et par afvigere.
Klik på etiketter: hæklerier, lige herunder for at se det færdige resultat.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...